Velkommen!
Stampevejens Put & take er smukt beliggende søer og å-løb i naturomgivelser tæt
på landsbyen No, ved Ringkøbing. Et stort område, der tilbyder mange timers spændende
fiskeri for hele familien. Du kan fiske to forskellige steder både på Stampevej
3 og Stampevej 8.
Stampevej 3
Her består området af to søer på henholdsvis 2500m2 og 2000m2, hvoraf den ene er
forbundet med et naturligt S-formet 5oo meters Å-løb med en dybde på op til 2 meter.
Her bliver der pumpet ca. 300 til 400 liter vand rundt i sek., hvilket altid sikrer
optimal ilt i vandet.
Som noget nyt på adressen, er der blevet anlagt Danmarks største å-løb på over 1000
meter lang med 2 søer på henholdsvis 2000m2 og 500m2. Å-løbet er 6 meter bredt og
mellem 1 til 2 meter dybt. Her pumpes også 300 til 400 liter vand rundt i sek. hvilket
altid sikre optimal ilt og strøm i vandet. De 27 sten stryg skaber både mulighed
for at fiske på begge sider af å-løbet og har bl.a. også den funktion, at de sikrer
yderligere hastighed i vandcirkulationen og mere turbolens i vandet.
Å-løbet er anlagt i S-formede mønster med smukke volde imellem og hele vejen uden
om, så der er altid læ for vestenvinden. Hele området er smukt omgivet af skov og
træer. Der er sat bordbænke op i hele området, så du kan sagtens sidde ned og slappe
af og tage madpakken med. Desuden findes der både toilet- og rense faciliteter.
Hver dag bliver der sat store flotte regnbue- og bæk-ørred ud i alle områdets søer
og å-løb fra eget dambrug. I højsæsonen 1 til 2 gange daglig.
Stampevej 8
Her er en smuk sø på ca. 6000m2 med en dybde på 4 til 8 meter. Søen er smuk beliggende
med træer rundt om, så der altid er læ for vinden. Her er også opsat bordbænke sæt,
men der er ikke noget toilet- og rensefaciliteter så du henvises til faciliteterne
på Stampevej 3.
Alt færdsel ved søerne er på eget ansvar.